Metoder

Dagsstruktur

Vi har et struktureret dagsprogram da vi har en erfaring for at det skaber ro og overskuelighed for borgeren i deres vej imod forandring. Det gør vi bl.a. igennem faste måltider, ansvarsområder og aktivitet- og gruppebehandling.

Misbrugsbehandlingen består bl.a. af:

motivationsafklaring

Psykoedukation – rusmidler og deres følgevirkninger

Analyse af situationer, følelser, tanker og adfærd

Tilbagefaldsforebyggende strategier herunder fx arbejdet med højriskosituationer, støtteplaner og mindfulness som forebygger stress og dermed forhastede beslutninger

Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en terapiform, der bruges bredt, bl.a. til mennesker med stofmisbrug. Terapien har dokumenteret god effekt ved misbrugsproblematikker.

I terapien fokuseres der på at forandre uhensigtsmæssige tanker, følelser og handlinger, så man derved kan søge andre løsninger end misbruget. Kognitiv misbrugsbehandling lærer borgeren at tænke over udfaldet før de handler, borgeren lærer at opdage når deres overlevelsesstrategier fastholder dem i gamle vaner og nu hindrer dem i at skabe det liv de ønsker sig.

Individuel terapi

De individuelle samtaler, kan skabe et trygt rum, hvor man kan øve sig i at tale om det der er svært. Her arbejdes med personlige udfordringer i tæt samarbejde med rådgiver. Det er også her der kan arbejdes på at kunne dele i gruppen.

Gruppeterapi

Gruppemøder, har den fordel at når man deler det, der er svært, får man øjnene op for, at man ikke står alene med problemerne. I gruppen arbejdes der sammen, borgerne hjælper hinanden og deler deres erfaringer med hinanden. Gruppen styres af behandlingspersonalet, så der altid er støtte og guidning fra en professionel, dette for at sikre et godt og trygt rum for borgeren.

Tilbagefaldsforebyggelse

Kognitiv tilbagefaldsforbyggende terapi fokuserer på at ændre tankemønstre og overbevisninger, der kan bidrage til misbrug. Behandlingen hjælper borgeren med at identificere og ændre de triggere, der fører til misbrug. Ved at arbejde på både adfærdsændring og kognitiv omstrukturering giver behandlingen borgeren at de nødvendige redskaber til at forhindring af tilbagefald til rusmidler.

MI (motiverende samtale)

MI er en anerkendende metode, som hverken konfronterer eller dømmer borgeren, fordi de har et misbrug. I metoden bliver der udvist oprigtig medfølelse og forståelse for den situation borgeren befinder sig i og de bliver mødt i øjenhøjde.

Metoden er effektivt til behandling af misbrug, fordi den er god til at etablere en terapeutisk praksis mellem borger og behandler, som er vigtig for at styrke den indre motivation for forandring.

Mennesker, der opsøger misbrugsbehandling er som regel i en vis grad motiveret for en forandring. Vejen til forandringen er de fleste forbundet med ambivalens. Det er behandlingens opgave i samarbejde med borgeren at forløse den enkeltes forandringspotentiale. Den motiverende samtale er i den forbindelse ét af redskaberne.

MI anvendes til skabe samarbejde og en empatisk relation til borgeren og til at styre samtalen strategisk i retning af at frembringe og styrke borgerens forandringsudsagn.

M.I støtter op om at:

Styrke borgerens egne motiver og motivation

Skabe nærvær og tillid i samtalen

Bearbejde bekymringer, indvendinger og modstand mod forandringr

Være en nænsom og omsorgsfuld guide i rejsen ud af rusmidlerne

Miljøterapeutisk tilgang

Vi har fokus på den miljøterapeutiske metode fordi, vi ved, at mennesket altid påvirkes både fysisk og psykisk af omkringværende faktorer. Hvis vi derfor ikke aktivt tager stilling til det miljø, borgeren befinder sig i hverdagen, vil vi negligere den påvirkning, det har på borgerens udvikling og påvirkningen af deres behandlingsproces.

Vi anvender miljøterapi som en terapeutisk model på den måde, at vi bestræber os på bevidst at tilrettelægge den samlede sum af psykologiske, sociale og kulturelle påvirkninger således, vi derigennem fremmer positiv udvikling.

Ved at tage aktivt stilling til hvilke miljøer vi sætter borgerne i, støtter vi dem i at finde ro til at opdage deres egne følelser og ikke blive distraheret af omkringværende larm eller unødige distraktioner. Ligeledes giver det mulighed for at bruge miljøet til at skærme for input således, der bliver ro til udvikling i borgerens tempo.

Mindfulness

Mindfulness er en metode, der kan hjælpe det enkelte menneske til at tage bedre ansvar for kvaliteten af sit liv. Gennem særlige teknikker trænes evnen til at opnå et mere bevidst nærvær i nuet. Hermed en særlig opmærksomhed rettet mod alle sanser, så der opstår en bedre forbindelse mellem tanker, følelser og reaktioner i kroppen.

Evnen til at møde “dét der er” med accept, uanset om man kan lide det eller ej, trænes med en ikke-dømmende, mere kærlig og venlig tilgang til sig selv. Den øgede bevidsthed på tanker og krop sigter mod at reducere både stress og angst, og kan samtidig bidrage til en styrket impulskontrol.

Recovery orienteret tilgang

En Recovery orienteret tilgang tager udgangspunkt i, at man kan “komme sig over” psykisk sårbarhed – herunder også et misbrug.

Det siges dermed ikke, at der ikke længere eksisterer en psykisk sårbarhed, men at borgeren gennem opmærksomhed og aktive valg kan ændre sine strategier og derved tage ansvar for de psykiske sårbarheder.

Igennem fokus på Recovery får borgeren nye værktøjer til at stoppe op og samle sig selv inden, et tidligere mønster igen fører til misbrug.

ADL

ADL er en forkortelse for Almindelig Daglig Levevis. Vores strukturerede dagsprogram er med til at støtte op om områder, der er relevant for, at borgeren på sigt lærer at mestre generelle og basale aktivteter.

ADL inkluderer bl.a.:

Personlig hygiejne

Madlavning

Indkøb

Rengøring

Tøjvask og andet

NADA akupunktur

NADA er en gammel kinesisk akupunkturform, der gives i 5 specifikke punkter i ørene.

NADA stimulerer dit belønningssystem og udløser endorfiner, som positivt påvirker kroppen.

NADA har en beroligende effekt på abstinenser og stoftrang, hvorfor man under kontinuerlig behandling vil opleve mere ro og balance.

Social færdighedstræning

Misbrug af rusmidler er ofte påvirket af flere dysfunktionelle mekanismer.

Derfor har vi daglig opmærksomhed på at forbedre de sociale færdigheder både igennem den daglige omgang på behandlingshjemmet men også igennem deltagelse i selvhjælpsgrupper o.lign.

Der vil være fokus på nonverbale, emotionelle, selvbeskyttende og problemløsende færdigheder med henblik på at forbedre evnen til at håndtere vanskelige situationer uden rusmidler.

Selvhjælpsgrupper

Borgeren bliver introduceret for de anonyme selvhjælpsgrupper i nærmiljøet, hvor deltagelse er frivillig.

Det er vigtigt efter endt behandling at have et stoffrit fællesskab, som kan benyttes, når og hvis der er brug for det.

Flere vil kunne profitere af de anonyme selvhjælpsgrupper og fortsætte sin personlige udvikling i de stoffrie fællesskaber i deres lokalmiljø.

Metoder og teknikker