Redskaber på Bostedet Thorshøj

Et bosted med miljøterapi

Miljøterapi på botilbuddet i Thorshøj er en terapeutisk model, karakteriseret ved bestræbelsen på bevidst at tilrettelægge den samlede sum af psykologiske, sociale og kulturelle påvirkninger, således at institutionen som helhed og relationerne mellem både personale og beboere fremmer positiv udvikling.

Miljøterapiens formål skal være i overensstemmelse med Thorshøjs hovedopgave. Miljøterapiens opgave er derfor at skabe betingelser for miljøterapi. Det, der gør et miljø terapeutisk, er at der skabes betingelser, der sandsynliggør positive oplevelser af sund karakter. Miljøet skal sikre, at hver enkelt borger kan etablere den tilknytning, kontakt og relation, der er relevant for den enkelte i forhold til dets aktuelle udvikling og behov.

Tryghed og sikkerhed er også nødvendige betingelser for, at et miljø er udviklingsfremmende. Når et miljø er trygt og sikkert, kan utryghed og angst overvindes hos den enkelte borger.

En anden betingelse er, at et fælles menneskesyn og værdigrundlag præger den enkelte medarbejder og institutionen som helhed.er muliggør og fremmer positiv forandring af borgernes tilstand.

At miljøet er ”rummeligt” for alle, at det er tillidsvækkende og tillidsfuldt er også nødvendige betingelser for, at miljøet er et godt sted at være, hvor der stoles på, at andre vil en det godt, og hvor andre mennesker opleves som ærlige og åbne.

På Bostedet Thorshøj mellem Hjørring og Frederikshavn er det også vigtigt, at miljøet både er udfordrende men også er kærligt overfor den enkelte borger.

Ved hjælp af Thorshøjs fællesskab, så tilstræbes et miljø, hvor nye erfaringer kan dannes såvel praktisk som relationelt. En hverdag, som er præget af en stabil og ensartet rytme med måltider, rutiner, klare regler osv. udgør Thorshøjs struktur og fungerer derved som ramme for tryghed og udvikling.

Med blikket rettet mod hovedopgaven gør Thorshøjs medarbejdere sig også umage med at skabe det bedst mulige miljø for at borgeren udvikles positivt.

Det realistiske levende miljø

Opgaven med at forstå og støtte den enkelte borger, så forstår Thorshøjs personale også at bruge i fælleskabet mellem borgerne, både på Thorshøj, men også i andre sociale arenaer uden for institutionen som metode, dette sker dynamisk i gruppen af borger der bor på Thorshøj, men også i den samlede organisation, mellem afdelingerne på Bostedet Vendelbo. Medarbejderne forstår også, hvordan de forskellige niveauer påvirker hinanden og bestræber sig på at påvirke dynamikken, så det bedst mulige udviklingsmiljø skabes for borgeren.

Alle medarbejdere på Thorshøj har fokus på og tilstræber at skabe de bedst mulige rammer for, at miljøet bliver terapeutisk og tilpasset den enkelte og fællesskabets behov.

Recovery-baseret arbejde på Bostedet Thorshøj

Erfaring har vist, at der er mulighed for at komme sig af psykisk sårbarhed såvel som misbrug. Der er mange parallelle elementer, der fører til vækst for såvel mennesker med psykiske sårbarhed, som for mennesker med misbrug. Det er vigtigt, at det professionelle arbejde er understøttende fx ved at medarbejderne inspireres til håb og fremtidsoptimisme.

Hvad er recovery?

Begrebet recovery betyder at komme sig. Recovery er ikke et entydigt begreb. Grundlæggende findes der to perspektiver på begrebet: Recovery som en social proces eller som målbart resultat.

Den kvalitative del af recovery-forskningen definerer recovery som en personlig, social proces og læner sig op ad brugerbevægelsens begreb ’personlig recovery’, hvor det er borgeren og ikke professionelle, der definerer, om vedkommende er kommet sig.

Fra det målbare recovery-perspektiv tales ofte om to grader af recovery:

* Klinisk recovery: At komme sig helt eller delvist.

Dvs. at symptomer på de psykiske sårbarhed skal være i en god udvikling, og borgeren skal være vendt tilbage til et bedre funktionsniveau. Bedringen skal være af en vis varighed.

* Social recovery: At komme sig socialt

Dvs. at borgeren stadig har tegn på psykisk sårbarhed (fx hører stemmer), men disse symptomer forhindrer ikke vedkommende i at være en del af et socialt netværk.

Det er dokumenteret, at op imod 60 pct. af borgere med psykiske sårbarhed kan komme sig af diagnoser, som tidligere blev opfattet som kroniske lidelser (Socialstyrelsen, 2013; Regeringens udvalg om psykiatri, 2013).

Selvom graden af kompleksitet er større blandt borgere med psykiske sårbarhed og samtidigt misbrug antages det, at de samme faktorer som bidrager til recovery blandt borgere med enten psykiske sårbarhed eller misbrug sandsynligvis også bidrager til recovery for Thorshøjs målgruppe.

Undersøgelser har vist (Larry Davidson) af basis recovery-modeller, hvordan borgeren kan komme sig af enten misbrug eller psykiske sårbarhed, udarbejdet en model for dobbelt-recovery for borgere med psykiske sårbarhed og samtidigt misbrug – en problemstilling der ofte er blevet omtalt som ”dobbeltdiagnoser”.

Problemløsende gruppeterapiform

Selve gruppen fokuserer på praktiske teknikker, mere end på teori. I grupper vil vi derfor gennemgå praktiske øvelser. Det primære mål med problemløsende gruppeterapi er, at forandre måden borgerne tænker, føler, handler og relaterer til andre. Problemløsende betyder, at forstå og klarlægge et problem, og finde nye løsninger, samt få løsningerne til at fungere og evaluere resultatet. Denne problemløsende gruppemetode er brugbar, med borgere på Thorshøj fordi den:

1. Er målrettet helt konkrete problemer

2. Tydeliggør og definere mål for løsninger

3. Involverer helt konkrete og aftalte mål og delmål

På gruppen fokuseres der på en fælles forståelse og problemløsning, baseret på at den enkelte borger giver sit med, i forhold til egne erfaringer.

Det er en metode som ved hjælp af struktur og konkrete teknikker, involverer borgeren i gruppedynamikken og samtidigt bevarer respekten for den enkelte.

Målet med metoden er, at det er gruppen der arbejder, så vil den gruppeansvarlige medarbejderen) derfor få bedre tid og overskud til at koncentrere sig om sin opgave med at observere og samle op.

Denne måde at køre gruppe på, giver mulighed for at blive målrettet og konkret i arbejde for både borgere og den gruppeansvarlige. Det er derfor en god, enkel og overskuelig måde, man kan få gang i gruppeprocessen på og skabe en atmosfære der tillader borgerne at arbejde med deres problemstillinger.

I gruppen får borgerne en høj grad af ansvarsfølelse over for løsningen af deres egne problemer. Det sker i samarbejde med den gruppeansvarlige og gruppen, guider borgeren igennem sine problemstillinger. Dette skaber en respektfuld og tillidsskabende atmosfære, ikke bare i grupperne men på hele bostedet.

Både i gruppesammenhæng og i individuel terapi er det i fokus på Thorshøj at skabe et miljø hvor borgeren kan være tryg, være sig selv og se sig selv, som den man er. Det frirum der derved skabes, anser vi som afgørende for, at Borgeren sammen med medarbejderne kan udvikle sit liv og tilegne sig de nødvendige kompetencer der muliggør, at Borgeren kan leve i overensstemmelse med egne behov, ønsker og værdier.

Dynamisk gang til problematikker

Thorshøj har en dynamisk tilgang til misbrugsproblematikker og hvad der ligger bag ved misbruget. Misbrug forstås i en bred forstand:

* At være optaget af at møde borgeren, der hvor borgeren er

* At have en stor teoretisk viden i terapeutiske værktøjer

* At være interesseret og nysgerrig i at høre på borgeren

* At være opmærksom på både den psykiske og kropslige holdning

* At være opmærksom på kropslige signaler – hos sig selv og den anden

* At være sig selv – for at borgeren kan være sig selv

* At møde borgeren uden at påtvinge værdier som værende videre udvikling af det personlige forsvar.

Thorshøj definerer misbrug i en meget bred forstand som alt fra hårde stoffer og hasardspil til det, at hverdagslivet leves igennem kompenserende adfærd – du gør noget andet end det du har brug for.

I arbejdet med borgerne i både individuel og gruppeterapi, lægger vi på Thorshøj vægt på:

* At arbejde med borger der har både psykisk sårbarhed og misbrug

* At være tæt på og rumme et andet menneske

* At behandle sine borgere med respekt

* At tage udgangspunkt i borgeren

Der arbejdes på gruppen med forskellige opgaver, der starter med at tage udgangspunkt i fordele og ulemper i forhold til at have brugt stoffer, og hvordan det har indvirket på ens psykiske sårbarhed, og der tages som start udgangspunkt i at arbejde med fem opgaver som fremlæges for de andre i gruppen, overskrifterne er:

1. Motivation (fordele og ulemper).

2. Konsekvenser ved af bruge stoffer.

3. Livshistorie (fokus på psykisk sårbarhed og misbrug)

4. Værdien i at ændre sine vaner.

5. Opmærksomhed på ikke at erstatte sit misbrug med nye negative vaner.