Botilbuddets aktiviteter i Vrå og omegn
Bostedet Vendelbo i Vrå tilbyder mange spændende aktiviteter, og her kan du få et indblik i et udpluk af vores mange tilbud.
På udendørsarealerne kan man:
- spille boldspil
- køre på mountainbikebane
- tænde op på bålpladsen til en hyggelig grillaften
Endvidere er der mulighed for motion/styrketræning og andre aktiviteter i Idrætscenter Vensyssel, som ligger få hundrede meter fra vores botilbud.
På bostedet har vi et stort og hyggeligt indrettet aktivitetsrum, hvor der tilbydes mange forskellige aktiviteter såsom:
- kunstmaling
- musikproduktion
- bordtennis
- billard/pool
- massage
- biograf
- fysisk træning
- mindfulness
- værksted
Tæt på bostedet ligger butikker, bibliotek, posthus, togstation, kirke m.m. Nærområdet byder desuden på cirkus, markeder, seværdigheder samt de gratis glæder med gåture i skov og ved strand. 10 km fra bostedet ligger Hjørring, hvor der et rigt handelsliv med mange butikker og storcenter. Der er også mulighed for bowling, biograf- og caféture samt andre kulturelle arrangementer.
Udover aktiviteterne i nærområdet, arrangerer bostedet hvert år en sommerferie og en skiferie. Klik på punktet “galleri” i menuen for at se billeder fra de mange skønne ture.